Fra kulissebarn til verdenssanger

hedder en ny
bog, jeg har på vej. Det er svimlende at tænke på, at det er 64 år
siden jeg hørte Richard Taubers navn for første gang, og det er
svimlende at vide, at det fra denne allerførste gang, jeg hørte hans
stemme, har været min skæbne at skrive om ham.

Begyndelsen…

Jeg
var 9 år, da min far pakkede en kæmpekasse op. Vi boede i Thorshavn og
kassen var kommet fra London og rummede nogle grammofonplader. Tunge
lakplader. Det var marts og året var 1948. Det er plader med en stor
sanger, fortalte far mig. Han er lige død og det er meget sørgeligt, for
han blev kun 57 år. Han hedder Richard Tauber og jeg er sikker på, du
vil kunne lide ham.

Det er svimlende at tænke på alt det, jeg
aldrig fik talt med far om. Taubers stemme var i mange år nok til at
gøre mig tilfreds og til at få Beethoven, Puccini, Verdi, Mozart,
Schubert, Schumann og Wagner ind under huden, takket være hans
uforlignelige stemme. Men så sandelig også den lette genre, operetterne,
som han mestrede som ingen anden. Da far døde, trøstede Tauber mig med
Schuberts Ständchen, Die Welt wird schöner mit jedem Tag.. og
jeg begyndte at samle stof om Tauber. Der findes mange bøger om ham på
tysk og engelsk, men ingen på dansk. Den bog skriver jeg! I
taknemmelighed mod min far, som jeg aldrig fik spurgt, om han nogensinde
hørte ham synge live. Tauber sang i København. At min musikinteressede
far har kendt ham, er intet under. Tauber var megaverdensstjerne.

Det
er på tide at reflektere over min Tauberskrivning nu, inden bogen er
helt færdig. Jeg har skrevet godt et år, hvorfor tøver jeg med de sidste
sider? Jeg er ikke skriveblokeret, nej slet ikke. Jeg kan bare ikke
sige farvel til ham, for lige om lidt skal han dø. Jeg, der i mine
romaner har aflivet personer, jeg holdt meget af, men bare ikke kunne
bruge mere, jeg går nu og vrider hænder og sidder med hans plader og
spiller dem igen og igen…

fortsættelse følger