Efter mange dages udendørsliv i solen sidder jeg igen i
arbejdsværelset og skriver. Dasedagene under parasollen er til ende i
denne omgang. Færdiggørelsen af Richard presser på, ikke af nogen ydre
deadline, men fordi jeg elsker mit redaktionsarbejde. Snart skal jeg
besøge hans fødeby Linz, hvor jeg er ventet på museum Nordico. Der
findes en stor samling Tauber Nachlass, efterladenskaber. Finder jeg noget, der skal med, kan jeg lave inserater på passende steder.

Richard sang skam også i Danmark. Det gjorde han lige før krigsudbruddet i 1939 og jeg skriver blandt andet:

-Naturligvis
er man også i Danmark særdeles interesseret i ham, og musikforlaget
Engstrøm og Sødring har længe arbejdet på at få ham til landet. Man
håber at få to koncerter, en i Aarhus og en i København. Den 9. juli
skriver Aarhus Stiftstidende,

Richard Taubers gæstespil er
gået i orden. Han synger ved en koncert søndag den 23. ds. Kan han synge
endnu? Der vil stå en vis spænding omkring Taubers koncert, der bliver
den eneste i Danmark. Kan Richard Tauber synge endnu – eller kan han
ikke? Skal man tro englænderne, er han stadig en sanger af det store
format. Efter tyskkernes mening er han for længst forbi.

…Efter
omvæltningen i Tyskland dalede hans stjerne pludselig, og han
udvandrede til England, hvor han har et vældigt navn. Hans koncerter i
Albert Hall i London samler hundredetusind tilhørere og han synger
stadig ved de store operaforestillinger i Covent Garden.

Oh
ja, siger jeg! Så sandt, at Richards stjerne var dalet i Tyskland! Og
hvor bemærkelsesværdigt så sart avisen forholder sig til grunden, som
man bestemt ikke er uvidende om. Men Danmark skulle jo nødigt pådrage
sig sin store nabos vrede ved at skrive om jødeproblemet.

Han kom! Han sang! Og han sejrede. Men ikke i Aarhus. Der var kun råd til en koncert og den blev afholdt i K.B.Hallen.