Der Kammersänger

Jeg har altid fornøjet mig ved anden
gennemskrivning af mine bøger. Noget bliver kasseret, andet bliver
tilføjet og uddybet. Sådan går det også til med Tauber. Lige nu befinder
vi os i die Goldene Zwanzigers Berlin, hvor Tom Kristensen
aflagde et besøg i 1921. Det gjorde ham åbenbart så forskrækket, at han
skrev et digt: Nat i Berlin, hvor han forestiller sig vilde,
prostituerede kvinder bryde gennem hans låsede dør for at … uh ha da.
Tom Kristensen var Danmarks provokerende, erotiske og alkoholiserede
digter, der skrev Hærværk så det bedre borgerskab korsede sig.
Men Berlin ku han ikke klare. Dens natteliv var for voldsomt og obskønt
for en i bund og grund pæn dansker.

Men ikke for min Richard. Hier fühl Ich mich zu Haus,
synger han og færdes lige autentisk blandt borgerskabet, kabareternes
natteliv, koncertsalene og operahusene. I 1926 ligger Berlin for hans
fødder, da han optræder i Franz Lehárs operette, Paganini. Lehar har skrevet den til ham, og Gern hab Ich die Frau´n geküsst, bliver et verdenshit. I dag kan teksten sandsynligvis få rabiate feminister til at skumme fråde.

Men jeg lader mig hellere end gerne kysse…

Gern hab Ich die Frau´n geküsst, hab´nie gefragt, ob es gestattet ist.

Dachte mir, nimm sie dir.

Küss sie nur, dazu sind sie ja hier!

Men jeg lader mig hellere end gerne kysse…

Vi skal videre ud i natten, Richard og jeg.